Den gentagne kritik af bankers manglende interesse i at låne penge ud til iværksættere er helt forfejlet: Banker er ikke sat i verden til at skaffe risikovillig kapital til iværksættere, og det er helt andre steder at en iværksætter skal få sin idé finansieret.

Mange iværksættere har meget svært ved at forstå at de ikke kan få et banklån til at finansiere realiseringen af deres forretningsidéer. Det skyldes imidlertid at banker har fokus på at finansiere nogle helt specielle projekter:

  1. Projektet skal være lav-risiko. For da banken kommer med lån (fremmmedkapital) mod en på forhånd sat pris (rente) får banken ikke en andel af successen hvis virksomheden bliver ekstremt succesfuld. Med andre ord: Hvis de låner penge ud til en virksomhed som bliver det nye Skype, får banken stadig kun de eksempelvis 10 % i rente.

Dette gør at en meget stor andel af virksomheder ikke er relevante for banker at finansiere. Kun virksomheder hvor (den opfattede) risiko er meget lav vil banken yde lån, eksempelvis virksomheder som er i gang og kan vise en historik om omsætning og overskud.  Lige netop det modsatte af nystartede virksomheder hvor der er meget store usikkerheder med hensyn til fremtidig omsætning og profit.

  1. Banken skal kunne vurdere risko. Det er ikke nok at det “reelt” er et lav-risiko projekt. For banken skal samtidig føle sig tryg ved at finansiere projektet hvilken banken gør ved at lave en risiko-vurdering. Problemet er bare at de bankansatte populært sagt er rigtig gode til at vurdere kreditværdigheden for klassiske industri-virksomheder hvor pengene eksempelvis skal investeres i maskiner og ejendomme. Derimod har 99,99% af alle bank-ansatte ikke forstand på at vurdere risici i forbindelse med at låne penge til en software-virksomhed som skal ekspandere.  Og det nemmeste for banken er derfor at sige nej til dette projekt, selv om det måske lever op til kravet om at være lav-risiko projekt.

Kapital til nystartede

Så hvis du er helt nystartet eller du er i en virksomhed med mange immateriale aktiver (de fleste IT-virksomheder eksempelvis) er der meget lille chance for at du får din virksomhed finansieret via et bank-lån.  Det har ikke noget med Finanskrisen at gøre!

Staten har ikke helt forstået at banker ikke har kompetencerne til at yde lån til iværksættere Så for at “hjælpe” dem har man igangsat nogle initiativer som der bestemt er gode hensigter bag men som ikke altid fungerer i praksis:

– Kom-i-gang-lån. Her kan du låne op til 1 million kroner i banken, hvor du får Staten (Vækstfonden) til at kautionere for 75 % af et evt tab. Dvs. hvis du ikke kan betale og banken mister 100.000 kr, så dækker Staten 75.000 kr af tabet.  For iværksættere kan problemet dog være at det stadig kræver at der er en bank som vil låne dig pengene, så selv om banken får 75 % af et evt. tab dækket kræver det stadig at banken “tør” at låne dig pengene (jf. bankerne manglende kompetencer til at vurdere immateriale aktiver).

– Vækstkaution. Endnu en statsfinansieret lånemulighed administreret af Vækstfonden. Denne er dog ikke så meget rettet mod iværksættere i de tidlige faser men mere til mellemstore virksomheder. Her kan man få Vækstfonden til at kautionere for op til 75 % af banklån op til 25 millioner. Men det kræver stadig at du kan overbevise banken først, så giver mange af de samme problemer som med kom-i-gang-lån.

Konklusion: For langt de fleste “vækst-iværksættere” er det ikke i banken du skal finde din finansiering. Du skal naturligvis undersøge om du har muligheden for et lån, som er meget lettere hvis du er en en klassisk industri-branche med fysiske aktiver. Hvis du ikke har det, kan du overveje om en af de statsgaranterede låneordninger kan være med til at få overtalt banken. Men langt de fleste vækst-iværksættere har bedre af at bruge tiden på alternative finansieringskilder (business angels, innovationsmiljøer, friends/family) end på at få et kviklån.