Billige musikinstrumenter

0
Billige musikinstrumenter

Da jeg først flyttede hertil, var jeg meget forvirret. Det var ikke til at finde ud af, hvor man skulle købe en almindelig plastikspand til almindeligt rengøringsbrug. Det var også svært for mig at vænne mig til, at der kører marskandisere rundt og tilbyder forskellige, besynderlige ting. Jeg var jo vant til, at man kan få alt i supermarkedet. Jeg var ikke vant til, at der findes så mange specialbutikker som her rent faktisk, gør. Jeg kan tydeligt huske. første gang, jeg hørte en af de der marskandisere, der kommer kørende med alle varerne på en ladvogn. Marskandiseren råbte i sådan en megafon, som de bruger ved demonstrationer: ”Køb begynderguitar, smukke tæpper, gardeniaplanter.” Et herligt sammensurium må jeg sige. Afstanden mellem musikinstrumenter og potteplanter er ret lang, syntes jeg.

Dengang og nu

Men sådan var det dengang – og sådan er det stadig! Så sent som i sidste uge hørte jeg en marskandiser råbe: ”Køb trommer. Billigt. Andre instrumenter.” Og ja, jeg vænner mig aldrig til det. Synes, at det er mærkeligt. Men jeg tænker, at det er en del af den grå økonomi, som landet kæmper voldsomt med at få styr på.

Det er jo nødvendigt, at landet får styr på sin økonomi. Vi har været i en alvorlig og meget lang økonomisk krise, som har kostet os, der betaler skat, dyrt. Vi har fået nedskæringer i vores løn. Pensionerne, som ældre mennesker har fået, er også blevet skåret ned – helt urimeligt meget. Og ja, der er så småt ved at komme styr på sagerne, kan jeg forstå. Det går lidt bedre, efter at der er blevet indført nogle kraftige strukturændringer.

Grå økonomi

Men den grå økonomi eksisterer i den grad stadigvæk. Det er nemlig ikke kun marskandisere, der kører rundt og sælger gardeniaplanter, her er. Korruption i den offentlige sektor eksisterer også. Fx er der mange læger, der stadig modtager små (og meget store) gaver fra patienter, der er taknemlige, over at de kom forrest på ventelisten! Her er stadigvæk mange kommunalt ansatte, der aldrig møder op på deres arbejde, men som indkasserer deres løn hver måned.

Så ja, der er stadigvæk lang vej for dette smukke, fattige land. Coronakrisen har hjulpet meget. Mange ting er ændret i det sidste års tid, hvor nedlukning og hjemmearbejde har været reglen. Fx så er det blevet nemmere at komme i kontakt med skattemyndighederne via internettet. Man er ikke længere nødt til at stå i kø i flere timer for at få en erklæring på, at man har betalt sin skat til tiden. Man skal heller ikke længere betale ekstra små beløb til forskellige mennesker, fordi erklæringen bliver udstedt elektronisk. Og ja, ekspeditionstiden er jo blevet meget hurtigere.

Optimistisk med hensyn til trommer

Og ja, jeg er sådan set optimistisk omkring det, at samfundet her vil få helt styr på den grå økonomi. Det vil tage længere tid, end man kan håbe på. Men det vil måske også betyde, at nogle af de pudsige og charmerende dele af økonomien uddør. Fx de her marskandisere, der sælger brugte trommer eller gamle vaskemaskiner. Jeg ved det ikke.