Musik og drama

0
Musik og drama

Vores datter har været ret ked af det i de sidste par måneder. Det her med fjernundervisning har hun meget svært ved at koncentrere sig om. Jeg kan godt forstå hende. Det må være utroligt svært at sidde foran en skærm og følge undervisning, mens man godt ved, at man lige kan smutte ud i køkkenet og nappe sig en snack. Det kan man jo ikke i et klasselokale. Og selvom meget undervisning benytter internet, og alle eleverne har deres egen lap top, så er det altså ikke det samme med fjernundervisning, som det er, er at lave gruppearbejde sammen på skolen. Hendes evne til at finde på små svinkeærinder, så hun hele tiden kan afbryde at sidde på sit værelse og følge undervisningen, har faktisk ført til, at hun er kommet bagud i dansk og fysik. Det er ikke godt. Hun ved jo godt, i hvilken retning hun vil på gymnasiet efter folkeskolen. Men hvis hun ikke består afgangsprøverne, ja, så bliver det endnu et år i 10. klasse.

Disciplin

Vi har talt meget med hende om, at hun må lære at være lidt mere selvdisciplineret. Hun skal følge undervisningen. Hun skal ikke ud i køkkenet hele tiden efter et glas juice eller vand. Jeg har faktisk haft mit hyr med at holde hende væk fra køleskabet hele tiden. Det er virkeligt irriterende at skulle forbyde hende adgang til køleskabet hele tiden. Og det har da også betydet, at jeg er blevet afbrudt i mit arbejde meget ofte. Jeg arbejder jo hjemmefra. Vi har efterhånden fået oprettet en hel afdeling inde i stuen, som er dedikeret til hjemmearbejdspladserne.

Jeg forstår virkeligt godt min datter. Jeg havde også meget svært ved at lære at arbejde hjemmefra. Men jeg har noget mere selvdisciplin, end hun har. Og jeg kan se, at hun har meget svært ved at holde de løfter, hun giver sig selv om, at hun skal følge undervisningen hele tiden.

Musik på efterskole

Vi har derfor talt en del om det med hende. Vi er ret sikre på, at hun ikke kan nå at indhente den tabte tid. Hun får ikke de gode karakterer, som hun skal have. Og det bekymrer os. Og faktisk også hende. Men så, forleden havde min mand en virkeligt god idé. Han nævnte noget om, at det måske ville være fornuftigt at finde en plads på en musikefterskole til hende. Hun er jo glad for at spille musik. Hun er god til at spille på guitar, og måske vil det give hende muligheden for at få gode karakterer i afgangsprøverne, uden at hun føler, at hun er en taber, fordi hun går et års skolegang om.Og uden at blive skoletræt!

Vi vil derfor undersøge mulighederne for, at hun kan komme på efterskole, 9. klasse, til næste år. Der vil alligevel være så mange af hendes klassekammerater, der fortsætter direkte i gymnasiet, at det vil være en stor omvæltning for hende at komme tilbage til folkeskolen. Så hvorfor ikke bruge det i stedet for at tude over det. Hvorfor ikke motivere hende til et spændende år med musik og muligheden for at indhente det, hun allerede har mistet?

Han er jo voksen

Vores lille dreng er slet ikke så lille som vi gik og troede. Vi havde en idé om, at han var helt uansvarlig og slet ikke havde nogen idé om, at der på et eller andet tidspunkt vil blive stillet krav til ham. Måske så store krav, at han ikke kan leve op til dem.
Men vi tog fejl. Vi har måske været for hurtige til at dømme ham. Til at stemple ham som et lille barn. Måske har vi forkælet ham. Måske har vi overbeskyttet ham. Jeg ved det ikke. Han ved det ikke. Vi ved det ikke. Men vi ved, at det her med at tage ansvar, det kan han. Og han kan sætte grænser for, hvad han vil være med til. Og det synes vi, er et god tegn på, at han kan komme videre i sit liv.

Teater og drama

Han har været meget svær at håndtere, indtil han kom på en drama efterskole, hvor han har fået mulighed for at udfolde alle sine evner inden for teateret. Han har altid ønsket sig at blive skuespiller. Vi har altid sagt til ham, at det er vist bare en umulig drøm. Det kan han ikke. Men han har talt om det lige, siden han var ganske lille. Det her med at blive skuespiller. Og nu viser det sig, at han faktisk godt kan tage et ansvar. Han kan også jage sine drøm. Og det gør han. Der skete følgende: Han kom hjem en dag og meddelte os, at han var træt af skolen og af at høre på os, der hele tiden skød hans drøm ned. Han havde derfor undersøgt mulighederne, han har for at komme på en drama efterskole, hvor han kan få lov til at koncentrere sig om at spille teater og lære alt om skuespil. Han fremlagde en flot præsentation, hvor han nævnte flere skoler, han gerne ville besøge. Han præsenterede også mulighederne for økonomisk støtte til opholdet for os. Han fortalte os om sin langsigtede plan for sin karriere fremover. Han forklarede os, at han nok skulle nå sit mål. Hvad enten vi bryder os om det eller ej.

Bestemt og beslutsom

Det var en meget bestemt og meget beslutsom, lille mand vi, så stå foran os, da han gav os præsentationen. Diskussionerne med ham bagefter gav os faktisk ikke mulighed for at sige nej. Faktisk var vi også imponerede. Vi troede ikke, at han kunne den slags. Men åbenbart. Det kan han. Så vi har derfor brugt de sidste par uger på at finde drama efterskoler, skrive ansøgninger sammen med ham og selv sende ansøgninger om økonomisk støtte til hans ophold. Det er jo ikke gratis. Vi har fået en tilkendegivelse om, at vi kan få noget støtte, og han har fået at vide, at han er kommet på venteliste på nogle af skolerne.

Så nu håber vi, at han finder en plads der, hvor han gerne vil gå. Der er mange, der er faldet fra ventelisterne, fordi de ligesom har opgivet her under corona-krisen. Men han giver ikke op. Heldigvis.