young-woman-taking-stock-of-her-surroundings

Så er der skybrud igen. Vejret er da helt tosset i år. Den ene uge har vi hedebølge med op mod 35 graders varme, og den næste er det koldt og blæsende og regnfuldt. Indimellem får vi så en enkelt, dejlig dag, hvor her er lunt og solskin. I går regnede det, og i dag har vi haft en meget kraftig byge. Et skybrud, det stormede, og regnen silede ned i tove. Heldigvis har vi taget vores forbehold efter sidste års store storm. Da fik vi oversvømmelse i kælderen.
Det var en værre historie. Kælderen var nærmest blevet omdannet til en indendørs swimmingpool. (Eller mere korrekt: Den var blevet til et soppebassin.) Vi fik pumpet vandet ud, og heldigvis så dækkede forsikringen omkostningerne til reparationerne i kælderen. Kommunen fik også kigget godt på kloakeringen i området. Vi var flere her i kvarteret, som havde fået kældrene oversvømmet.

Køb en vandalarm

Den lokale isenkræmmer eller blikkenslager må have haft ualmindeligt travlt, og tjent godt på alle de vandalarmer, der blev sat op efter den storm. Vi var i al fald én af kunderne, som lige med det samme skulle have sat en vandalarm op i kælderen.

Fordelen ved en vandalarm er, at den advarer, hvis der kommer vand eller for meget fugt på steder, hvor der ikke må. Man kan sige, at det var for sent, vi fik sat vandalarmen op i vores kælder. Den var jo blevet oversvømmet. Ja, det er rigtigt. Men der er ingen, der siger, at det ikke vil ske igen. Klimaforandringerne synes at være permanente, og vi kan godt regne med at få mange flere storme af den slags, som vi fik sidste år. Og det kan betyde, at vi også får kælderen oversvømmet igen.
Men da vi opdagede, at en vandalarm ikke koster så forfærdeligt mange penge, fik vi samtidigt sat vandalarmer op i køkkenet, bryggerset og i badeværelserne. De kan nemlig også bruges til at advare os, hvis der er en lækage i et af vandrørene. Det kan forhindre en større fugtskade. Så udgiften til vandalarmerne, mener vi, er givet godt ud.

Billigt at købe VVS på nettet

Vores forsikringsselskab blev da også glade, da vi skulle forny den. Vi fortalte dem, at vi har fået sat vandalarmer op. Det resulterede i en lille nedsættelse af udgiften. Godt nok kun nogle få kroner, men alligevel. Nedsættelsen modsvarer allerede udgiften til købet af vandalarmerne. Om få måneder vil den også have ’dækket’ udgiften til installationen af dem. Udgiften til elektrikeren var nemlig den største. Men overkommelig. Resten er jo billigt nok, for vi handlede hos https://www.elvvs.dk/c/vvs-3465/

Selvom her er skybrud igen, så er vandalarmen, vi har nede i kælderen endnu ikke gået. Det er godt at tænke på. Rart at vide, at vi ikke skal have pumpet vand ud igen, og at vores ting dernede ikke skal smides væk.
Måske har det også noget at gøre med, at kommunen fik gjort noget ved kloakeringssystemet i området her. Systemet var temmelig gammelt. Og vi har kunnet høre arbejdet med den nye kloakering i mange måneder efter sidste års storm. Kvarteret, vi bor i, er et ældre ét. Sådan med store gamle huse og gamle haver.