Vi fik en ganske sjov jobansøgning i dag fra en ung fyr, der direkte skrev, at han gerne ville i lære som ekspert. Det er jo en yderst prisværdig ambition – ingen tvivl om det. Men det er nok ikke lige en tilstand, man kan komme i lære for at nå til. Håndværket kan vi lære ham, men den dybe forståelse og indsigt kommer fra lige dele talent og hårdt arbejde. Sådan er det bare.

Komplekst er det

Kan et fag som online optimering læres på lige fod med andre håndværk? Ja – det kan det helt sikkert. Alle de grundlæggende ting er netop håndværk. Men nuancerne i form af evnen til at se den røde tråd, anlægge en 360 garders betragtning og have det sproglige flair, der gør forskellen på den gode håndværker og eksperten? Det kan ikke læres i et uddannelsesforløb.

Et område som søgemaskineoptimering er så komplekst, at der skal en portion talent til – og det er ikke alle, der har det talent. Faktisk er det ikke anderledes end nogen anden form for håndværk – der er jo også forskel på programmører, ⓘ - designere, tømrere og andet godtfolk, ikke?