Maskulint i lammeskind

0
Maskulint i lammeskind

Sidste år fik jeg en fødselsdagsgave af min lillebror. Han har virkeligt en mærkelig humor. Han gav mig en kødhakker. Han ved, at jeg er vegetar, og har været det i de sidste 10 år – mindst. Hvorfor han gav mig en kødhakker, ved jeg ikke, men jeg har taget udfordringen op. Det handler om, at vi skal give hinanden ’hadegaver’.

Hadegaver?

Hadegaver er noget, man selv ønsker sig, men ved, om den, man giver gaven til, vil hade den. Og det passede jo. Jeg hader den kødhakker, og den er blevet gemt godt og grundigt væk i skabets fjerneste hjørne. Og ikke tale om. Nej! Han får den ikke. Jeg finder en eller anden, som vil blive glad for en kødhakker, og giver den til den person.

Hjemmesko i lammeskind

Men hævnen er sød. Jeg har nemlig fundet ud af, at min bror hader at gå med sko. Og jeg ved, at hans kone er ret obs på rengøring. Så hvad andet skal jeg give ham i fødselsdagsgave på lørdag? Et par hjemmesko i ægte lammeskind. Vi blev opdraget til aldrig at gå med sko, da vi var små. Vi blev opmuntret til at gå på tæer. Vi fik aldrig bundet stramme sko om fødderne. Han har taget det princip med sig i sit voksenliv. Jeg har lært at gå i sko. Høje hæle og den slags. Men ærligt talt, så indrømmer jeg, at jeg har det bedst, når jeg ikke har sko på.

Lunt og maskulint på samme tid

Så i den kommende uge skal jeg på udkig efter lune og maskuline hjemmesko til mænd. De må gerne være lidt stive i det. Men de skal være pæne. Han skal ikke kunne sige noget som helst om onkler og tøfler og grimt design. Jeg ved jo, at han godt ved, at det er hævnen for kødhakkeren. Så de skal bare være perfekte. De skal være komfortable og smukke.