Jeg talte med en af håndværkerne i går. Han kom forbi og afleverede et print af regningen, han sendte mig for en måned siden. Han og hans sjak har lavet et godt stykke arbejde med at få renoveret alle husets facader. Det har taget tid, men nu er det lykkedes. Desværre havde de glemt at sætte en af de der dimser, der holder vinduerne fast, når man åbner dem i. Så det kom han forbi for at gøre. Vi talte lidt om situationen for håndværkere her i sommermånederne. Han fortalte, at han og hans sjak altid har meget travlt i løbet af denne årstid. Mest fordi vejret er godt, og de kan arbejde effektivt. Men i år har de virkeligt meget at lave. Muligvis fordi folk er hjemme og har tid til at være til stede, når de skal have gjort noget ved deres huse. Han talte også om, at han er bange for, at vi kommer ind i en ny bølge med mange tilfælde af Covid-19-smittede.

Stilladser i København

Han fik nemt sat den dims fast i muren, og jeg sagde tak for, at han gjorde det. Også uden at vi var nødt til at bygge stilladser igen. Det havde jeg sådan set frygtet, at han ville sige, blev nødvendigt. Jeg havde da også været inde på nettet for at undersøge, hvad det ville koste mig. Jeg googlede bare ”Stilladser København” og dannede mig en idé om, hvad det vil koste at leje et stillads for bare en dag. Også selvom jeg egentlig syntes, at det ville være en unødvendig omkostning. Men hvis det blev nødvendigt, så ville jeg da forlange, at håndværkeren selv dækkede den omkostning. Der stod jo i tilbuddet, at de ville aflevere husets facader i ny stand, og alt, hvad de eventuelt måtte pille ned, inden arbejdet kunne påbegyndes, ville blive sat tilbage i samme stand. Og selvfølgelig skal der være styr på hejsegrej også – der bruger vi Unihejs.

Ingen mulighed uden

Grunden til, at jeg undersøgte, hvad leje af stillads koster for en dag, var, at en af mine ⓘ - naboer havde fortalt mig, at dimsen ikke ville kunne sættes op uden et stillads. Tilbageslagskraften fra boret, der skal bore hullet i muren, ville være alt for kraftigt, så hvis håndværkeren bare stod på en stige, så ville han vælte med den. Han ville bogstaveligt talt blive skubbet tilbage og ud af balance på stigen. Nu er min nabo en meget pessimistisk mand, og hans idé blev gjort grundigt til skamme. (Og jeg har da også noteret, at han skal have at vide, at håndværkeren sagtens kunne sætte dimsen op – uden stillads. Og at han har givet mig unødvendige bekymringer over ekstra omkostninger!)

Vi klarede den alligevel

Håndværkeren kastede et hurtigt blik på muren, satte bare sin stige op, fik uden problemer boret et hul i ydermuren. Dimsen blev skruet fast i muren. Det voldte ham overhovedet ikke besvær, og han mistede heller ikke sin balance. Hele ’operationen’ tog ham kun ca. 10 minutter. Og nu kan mit vindue holdes fast, når jeg åbner det. Det smækker ikke længere til, hvis det blæser. Rart at kunne lufte ud, uden at vinduer og døre hele tiden smækker.