Jeg sidder og ser på min mand. Han er sur. Han har ondt i ryggen. Det ved jeg. Han er ret god til at fortælle alle om det, når han er syg, eller har smerter et eller andet sted. Lige nu er han ved at lede på nettet. Han leder efter en ny seng. Han ser på madrasser, senge og sengegavle. Jeg er også sur. Der er intet i vejen med vores seng. Madrassen er god. Vi fik jo hver sær vores madras under top-madrassen. Specielt fremstillede madrasser til hver af os. Alligevel insisterer han på, at hans rygsmerter skyldes madrassen, han sover på.

Rygsmerter

Det er noget sludder. Han ved det godt. Men han vil ikke indrømme, at han faktisk har oparbejdet sine rygsmerter over flere år. Han sidder nemlig og falder sammen i hele kroppen foran den skærm hele dagen. Først på arbejdet. Dernæst på hjemmekontoret. Og nu: I en kombination af opgaver på sit hjemmekontor og med sit hjemmearbejde. Han fik sidste år en henvisning til en fysioterapeut, som skulle hjælpe ham med at få bugt med smerterne i ryggen. Gik han til terapeuten. Nej, det gjorde han ikke. Bare fordi han er stædig, og fordi han ikke vil indrømme overfor sig selv, at han sidder helt forkert ved skærmen.

Jeg har sagt det flere gange til ham, men lytter han? Slet ikke. Altså min søde mand er bare så stædig og stolt, at han hellere vil oparbejde permanente rygsmerter og, muligvis også kroniske skader i sin muskulatur end at bruge lidt tid på sig selv. Så jeg har en idé om, at jeg bliver nødt til at tvinge ham. Jeg er ved at udvikle en plan om, at jeg må finde en fysioterapeut, som kan komme her – hjem til os – og give ham behandlinger. Det må være muligt. Hvis jeg gør det, så har min mand ikke en eneste chance for at kunne finde på svinkeærinder og undskyldninger for ikke at gå til behandling.

Fysioterapi i Valby måske

Jeg holder op med at se surt på min mand. Jeg vender blikket ned mod min tablet og går ind på Google. Jeg skriver: ”Fysioterapi Valby / København” og får en række navne frem. Jeg går ind i den anden stue, fordi jeg vil tale med dem i fred. Min mand skal ikke høre, at jeg taler med fysioterapeuter om, at de skal komme hertil. Han skal heller ikke kunne høre, hvilket tidspunkt jeg aftaler med fysioterapeuten. Hvis han gør det, så finder han jo bare på, at han lige skal nå et eller andet ude i byen i det tidsrum, hvor terapeuten skal komme.

Massage er altid godt

Så det skal foregå i hemmelighed. Og jeg skal have en plan B. Hvad nu, hvis jeg ikke finder en terapeut, der kan komme hjem til os. Måske skal jeg lade være med at tale om fysioterapi med min mand. Måske skal jeg kalde det noget helt andet. Sportsmassage, måske. Jeg kan ikke lade være med at gå på Google igen: ”Sportsmassage ⓘ - København”, skriver jeg. Endnu en liste med navne og telefonnumre. Nogle af dem er gengangere. Så jeg starter med at ringe dem op.

Var især begejstret for den her: https://copenhagenphysio.dk/massage-valby/

Endnu mere begejstret er min nabo, for han taler ikke dansk, så da jeg viste ham, at fysioterapiklinikken også har deres hjemmeside på engelsk, var han fyr og flamme. Det der denne her om “Copenhagen Massage“, jeg tænker på.