Det er tidlig morgen, og selv om jeg stod op i tide, så er jeg alligevel sent på den. Jeg stormer ud af lejligheden og smækker døren efter mig. Som sædvanligt, når det sker, at jeg har meget travlt, og er kommet hurtigt ud ad døren, stopper jeg lige op i få sekunder og sikrer mig, at jeg har mine nøgler med mig. Det har jeg. Det ved jeg. De har nemlig ligget i min taske lige, siden jeg kom hjem i går. Jeg styrter videre. Når lige toget og sætter mig ind. To stationer længere ude ved Nordhavnen stiger jeg ud og går på arbejde. Der er ca. 10 minutters gang. Jeg har et møde her til morgen, men ellers så er dagen nogenlunde rolig. Tid til at få indhentet nogle af de ting, som jeg skal have gjort, men bare ikke har kunnet nå.

Godmorgen

Inde på kontoret bliver jeg mødt med smil og godmorgen fra flere af mine kollegaer. Vi har et rart miljø mellem os. Her er ikke de der stridigheder, som jeg ofte hører om fra nogle af mine venner eller veninder. Ok. Der kan opstå konflikter, men vi er gode til at løse dem imellem os. Jeg sætter mig ved mit kontor og forbereder mit møde.

En af mine andre kollegaer slår med en ske på sit kaffekrus. Hun vil gerne have vores opmærksomhed. Vi kigger op. Hun fortæller, at hun desværre var kommet til at tage de forkerte nøgler med sig hjem i går, og at hun gerne vil have, at vi lige leder efter hendes nøgler. De er nemlig væk.

Forbyttet nøgler

Jeg rejser mig op og finder nøglerne i min taske frem. ”I behøver ikke at lede mere”, siger jeg. ”Jeg har dem her – og du har sikkert mine.” Vi bytter nøgler. ”Fandt du en billig låsesmed?”, spurgte jeg min kollega. ”Nej, jeg tog over til min kæreste. Han bor ikke så langt væk fra mig. Jeg kunne ikke finde på at ringe efter en låsesmed i ⓘ - København. De er jo så langsomme til at komme.” Vi kommer til at grine. ”Hvor længe skulle du vente?” Spørger hun? Jeg forklarer hende, at det kun var en lille times tid.
Jeg siger naturligvis ikke noget om, at det var den kedeligste time, jeg har levet i denne uge. Vi sætter os tilbage til arbejdet. Jeg har min egen nøgle igen.

Alt godt igen

Mit møde går fint og resten af dagen tager jeg det helt roligt. Jeg får ordnet de fleste af de løse ender, jeg havde efterladt.

På vej hjem tænker jeg på, at hende, der havde mine nøgler, var da heldig. Det må være vidunderligt at have en kæreste, som bor tæt på. Min egen bor i udlandet. Han kommer hjem til sommer. Jeg skal huske at skrive på min to-do liste, at jeg skal have lavet et sæt ekstra nøgler til ham. Han flytter jo ind hos mig. Det glæder jeg mig til, det bliver godt. Og at jeg ikke får brug for at ringe efter en låsesmed igen.